Grand Prix Reglement

Grand Prix turneringen spilles efter DSU hurtigskak-regler. Der spilles i 6-mandsgrupper med 20 min./spiller – ingen tillægstid, evt. nederste gruppe som Monrad afhængigt af deltagerantal.

For det samlede Grand Prix gælder, at alle deltagerne opdeles i 2 lige store grupper (øverste og nederste gruppe), hvor der er præmier til nr. 1, 2 og 3 i hver gruppe. I præmieberegningen indgår de vundne point for spillerne samt antallet af deltagelser (1 point pr. afdeling). En spiller fra basis 1 kan således vinde den øverste GP gruppe.

Vinderen af den øverste mesterklasse kåres som Nordvestjyllands Mester i hurtigskak. Ved ligestilling benyttes i rækkefølge: Indbyrdes partier, 2 lyn-partier (2x5min) og et armageddon-parti, hvor hvid skal vinde (hvid: 5min, sort: 4min) til at fordele titlen og præmien.

Øvrige pengepræmier deles ved ligestilling.